Om Orkesterfestivalen

Om festivalen

Orkesterfestivalen er årets store klassiske begivenhed for talentfulde børn og unge, der kommer fra nær og fjern for at spille sammen det bedste, de har lært.

Ungdomssymfoniorkestre – store og mindre – er med, ligesom mindre strygerensembler og ungdomskor på alle niveauer.

Der er gratis adgang hele dagen, hvor hundredevis af børn og unge står på en af de mange scener i Musikhuset i Aarhus.

Som gæst kan du gå til og fra koncerterne, uanset om du vil blive hele dagen eller bare lytte i fem minutter.

I foyeren er der fuld knald på de musikalske aktiviteter, hvor alle kan være med.

Hvor? Musikhuset AarhusThomas Jensens Allé, 8000 Aarhus C

Hvornår? 12. marts 2023

Pris? Der er fri adgang til alle koncerter

Vi ses i Musikhuset

Vidste du …

  • Festivalen arrangeres af Musik & Ungdom i samarbejde med Musikhuset.
  • Orkesterfestivalen har fundet sted i DR Koncerthuset siden 2012 – og er vokset støt lige siden.
  • 2022 var første år i Musikhuset Aarhus
  • Orkesterfestivalen hylder sammenholdet i orkestrene på tværs af Danmark.
  • Publikum får mulighed for at møde en masse af landets unge musikere, og musikerne kan møde hinanden på tværs af skoler og byer.

Oplev meget andet end koncerter

Det er ikke kun på scenerne, der er livlig aktivitet. Under Orkesterfestivalen er der gang i hele Musikhuset.  Både backstage og i foyerområdet er der aktiviteter på tværs af deltagere, gæster og aktører fra det klassiske musikmiljø i Danmark.

Instrument-selfie

Slå dig løs i vores store udklædningsområde, hvor The Photo Camper står klar til at forevige dine bedste øjeblikke som din yndlings superhelt, cirkusprinsesse eller dinosaurus.

Alle gæster får et billede med hjem fra festivalen.

Krea-bord

Ved krea-bordet er der plads til børn i alle aldre.

Har du tid og lyst til at være kreativ, står Orkesterfestivalen klar med sjove idéer. Vi sørger som altid for masser af glimmer og glitter. Slå dig løs: Vi står for rengøringen! 🧹

Kaptajn Spruttes instrument- skattejagt

Tag på skattejagt og prøv instrumenter af

Det siges, at alle har et instrument, som de er særligt disponeret for. Men man skal være heldig for at finde det!

Tænk engang, hvis James Galway ikke havde fået sin første tværfløjte. Eller hvis Jimi Hendrix’ forældre havde sendt ham til tubaunder-visning i stedet for guitar?

Bare rolig – Kaptajn Sprutte har tegnet et skattekort over Musikhusets akvarie af en bygning, så du nemmere kan finde lige præcis dit instrument – eller måske prøve dem alle?

(Instrument-skattejagten er i 2024 et samarbejde mellem Orkesterfestivalen og Aarhus Musikskole)

Sådan gør du

Skattejagten er vores måde at give dig de bedste forudsætninger for at finde dit instrument.

I skattejagten kan du ”smage” på de mest gængse instrumenter og derefter vælge det, der passer bedst til dit gemyt, din kropsbygning, disciplin og generelle smag.

Kaptajn Sprutte har markeret instrumenterne på kortet. Der står guider ved hvert instrument hjælper dig i gang med den første tone.

Nogle instrumenter er sværere end andre. Nogle ser frygtindgydende ud. Giv det en chance – måske er du et naturtalent.

Hvis det lykkes dig at få lyd ud af instrumentet, får du et klistermærkemønt med det pågældende instrument, som du kan sætte ind i dette hæfte. Når det er fyldt, er du klædt på til selv at kunne vælge dit instrument.

Kom og lyt

Som noget nyt kan du i år også få fingrene i klistermærkemønter, når du besøger salene og lytter til musikken.

Du finder kortet i foyeren i Musikhuset Aarhus ved Orkesterfestivalen (Bagsiden af programmet)

Trompet

Ingen kan spille højere end trompetisten, som derfor tror, at han er orkestrets egentlige rockstjerne. Instrumentet ser simpelt ud: Et messingrør med tre knapper, men virkeligheden er meget mere indviklet, og de fleste trompetister bruger al deres fritid på at prøve mundstykker (for at finde det perfekte) eller pleje deres ømme læber.

En udbredt misforståelse er, at trompetister skal have kæmpestore ballonkinder ligesom Louis Armstrong eller Dizzy Gillespie. Det skal de ikke, selvom det ser sjovt ud.

Violin

Niccolo Paganini var sin tids største violinist. Det siges, at han indgik en pagt med djævlen for at få overnaturlige musikalske evner, og at han kunne tryllebinde publikum med umulige passager. Det rygtedes, at man kunne høre kvinders skrig inde fra hans violin. Og at Paganini havde en dobbeltgænger med horn, der altid stod i scenekanten, når han spillede. Man forstår godt, at violinen fik ry for at være djævelens instrument, hvis man tænker på, at lyden skabes ved at stryge et dyrs tarme med et andet dyrs hår.

Violinen har også ry for at være et af de sværeste instrumenter at lære. Det er jo egentlig imponerende, når man ser, hvor mange violinister der findes!

Bratsch

Bratschen er violinens bitre storebror og celloens oversete lillebror. Med sine 4-6 cm længere krop end violinen kan den være svær at adskille fra violinen i orkesteret, hvis man ikke ser godt efter. Bratschen er historisk set et upopulært instrument – den befinder sig i bunden af hierarkiet for instrumenter, og der findes derfor ufatteligt mange (dårlige) bratschjokes.

Det er meget populært at sige, at det er de dårlige violinister, der spiller bratsch. Men Mozart foretrak faktisk at spille bratsch og sad ofte midt i orkestret og dirigerede. I Mozarts musik er det ofte en lille figur i bratschen, der sætter noget nyt i gang.

Klarinet

Klarinetten er oftest lavet af træ, hvilket nok er det dummeste materiale til et instrument, som skal fyldes med spyt. Men klangen er varm og luftig, og de fleste klarinettister synes, at de er orkestrets vigtigste musikere.

Grunde til at spille klarinet:

1. Der er ikke så meget at slæbe på.
2. Du kan spille (næsten) alle typer musik: Jazz, klezmer, Balkan, klassisk, etc.
3. Den er nem at stemme.
4. De billigste blade blandt træblæsere.
5. Mundstykket kan bruges til at imitere en påfugl.
6. Klangstykket kan bruges til at imitere en and.
7. Mekanikken kan bruges til at imitere en galoperende hest.

Fagot

Fagottisterne er altid de første, der ankommer, og de sidste der går hjem, fordi de er så lang tid om at samle og adskille deres indviklede instrument. Det tager flere år at lære at gøre det uden at kigge i manualen. Til gengæld får de lov til at spille på et af orkestrets mest majestætiske instrumenter, hvis da komponisten har husket at skrive en stemme til dem (det er ikke nogen selvfølgelighed).

Bonusinfo:
Vil du drille en fagottist? Bed hende spille tonen G3 og se hende svede.

For at ramme rigtigt skal fagottisten kombinere en perfekt teknik, stabil vejrtrækning og umulig fingersætning, mens de peger instrumentet mod den magnetiske nordpol.

Kontrabas

Det siges, at orkestret blev ved med at spille, da Titanic sank. De havde nemlig allerede en redningsbåd: Deres kontrabas. Den er den dybeste af strygerne, og selvom den ser sej ud, har den sine logistiske udfordringer. Som kontrabassist forventes det, at du ler af forbipasserendes tilråb som: ”Går du tit tur med den?” eller ”Havde det ikke været nemmere at spille blokfløjte?”.

Trods de mange (dårlige) jokes er kontrabassen fordelagtig at give sig i kast med. Der er altid mangel på basser. Så snart man kan få en fornuftig tone ud af sit instrument, bliver man ombejlet af orkestre. Derudover har bassister altid meget god humor… synes de selv. Den største fordel af dem alle er dog, at glæden ved at spille kontrabas holder hele livet!

Cello

Celloen er ikke bare en violin i overstørrelse: Celloen er strygernes ubestridte helt, fordi den klinger som en tenor. Med sin maskuline stemme – modsat violinens mere feminine sopran – indtager celloen straks rollen som den store fortæller, når den gør sin entré i Dvořáks Cellokoncert. Celloen er et af de mest populære instrumenter at spille, da de både får lov at spille fede baslinjer og store melodier i orkesteret.

Hvis du vil drille en cellist, så spørg om det er en guitar, de har i kassen. Det bliver de nemlig tit spurgt om, og det synes de ikke er spor sjovt!

Obo

Det ligner en klarinet men lyder meget mere forkølet: Det må være en obo. Er du i tvivl, kan du blot vente til oboisten begynder at spille: Det er som om hele hovedet udvider sig, og oboisten ligner en vred hamster, der er tæt på at eksplodere.

Rygtet siger, at oboister med tiden bliver vanvittige af det tryk, de udsætter deres hjerner for, når de spiller. Eller måske bliver de bare mærkelige af at bruge 90 procent af deres tid på at sidde og lave de rør, de skal bruge for at spille. Men det er det hele værd, for når det virker, er oboen et af orkestrets mest følsomme instrumenter.

Tværfløjte

Er du til guld og ’bling’? Kan du lave en tone ved at puste over en flaske? Så er tværfløjten måske lige dig. Fløjtenister er håbløst forelskede i deres etogalt: Fløjterne selv. Det er ikke ualmindeligt at se hele orkestrets fløjtesektion bryde sammen, hvis en af dem kommer til at banke sit instrument ind i nodestativet. Frederik den Store elskede fløjten så højt, at han hyrede datidens store komponister (bl.a. J.S. Bach) til at skrive fløjtesoli, der blev fremført for hans venner og familie.

Ulemper:
– Akavet siddestilling med hænderne i vejret
– Risiko for, at sidemandens fløjte ’savler’ på dig
– Tværfløjter er oftest af sølv, men man kan også få guldfløjter, og de kan være kostbare.

Trombone

Man kalder den også en basun eller trækbasun, men ordet ’trombone’ kommer fra en af de italienske ord tromba (trompet) og -one (stor) – altså en stor trompet. Instrumentet kan ligne noget fra en tegnefilm, fordi det virker ved et teleskoptræk, der er inddelt i syv positioner. Det heldige er, at du dermed statistisk set altid har ca. 15 % chance for at være det rigtige sted. Til gengæld skal dine læber sørge for resten, hvis du vil have den rigtige tone ud af dyret.

Basunister behøver ikke arbejde så hårdt, for der er altid mangel

på dem, så de kan vælge og vrage mellem orkestrene. Til gengæld er de tre mest kendte basunister i verden stadig fuldstændig ukendte.

Waldhorn

Ahhh… Waldhornet. Dette forvoksede jagthorn har så mange rør (fire meter, krøllet sammen) at det får den mest hærdede VVS’er til at besvime. Hornister (folk, der spiller waldhorn) er ofte kloge ledertyper. Det skyldes nok alle de bøger, de har tid til at læse, mens resten af orkestret spiller.

Når de endelig spiller, sidder de med hånden i hornets klangstykke en stor del af tiden. Men det er ikke, fordi de er generte og ikke vil høres, det er for at få hornet til at stemme. Hvis du er til episk heltemusik med en blød, nougatagtig klang, så er waldhornet et rigtig godt sted at begynde.

Tuba

En ung dreng kom hjem til sin far efter sin første times tubaundervisning. ”Hvordan gik det?” spurgte faderen. ”Det gik godt,” svarede drengen. ”Jeg lærte at spille et C.”

Næste uge var drengen igen til undervisning. ”Hvordan gik det?” spurgte faderen. ”Det gik godt,” svarede drengen. ”Jeg lærte at spille et G.”

Ugen efter kom drengen ikke hjem til tiden, og hans far ventede nervøst på ham. Den var over midnat, da drengen endelig kom hjem.

”Hvor pokker har du været til så sent?”

spurgte faderen. ”Jeg spillede mit første job!!” svarede drengen begejstret.

OM OS

 

På Orkesterfestivalen kan man opleve symfoniorkestre, kor, kammerensembler, solister og bigbands på alle niveauer. Man kan også prøve instrumenter og lade sig friste af musikskolernes tilbud om at komme i gang med musikken.

KONTAKT

 

Farvergade 27A, 2. sal
DK-1463 København K
+45 3613 3535

Festivalleder: Maja Joss-Børch

CVR: 2925 0510

FØLG OS