Det ligner en klarinet men lyder meget mere forkølet: Det må være en obo. Er du i tvivl, kan du blot vente til oboisten begynder at spille: Det er som om hele hovedet udvider sig, og oboisten ligner en vred hamster, der er tæt på at eksplodere.
Rygtet siger, at oboister med tiden bliver vanvittige af det tryk, de udsætter deres hjerner for. Eller måske bliver de bare mærkelige af at bruge 90 pct. af deres tid på at sidde og lave de rør, de skal bruge for at spille. Men det er det hele værd, for når det virker, er oboen et af de mest følsomme instrumenter.

Man kalder den også en basun eller trækbasun, med ordet ’trombone’ kommer fra en kombination af de
italienske ord tromba (trompet) og -one (stor) – altså en stor trompet. Basunister behøver ikke arbejde så hårdt: Fordi der altid er mangel på dem kan de vælge og vrage mellem orkestrene. Til gengæld er de tre mest kendte basunister i
verden stadig fuldstændig ukendte.

Fagottisterne er et sjældent folkefærd: De er de første der ankommer og de sidste der går hjem, fordi de skal bruge så lang tid på at samle og adskille deres indviklede instrument. Det tager faktisk flere år at lære at gøre det uden at kigge i brugsanvisningen. Til gengæld får fagottister lov til at spille på et af orkestrets mest majestætiske instrumenter, forudsat at komponisten har husket at skrive en stemme til dem.

Ingen kan spille højere end trompetisten, som derfor tror, at han er orkestrets egentlige rockstjerne. Instrumentet ser simpelt ud: Et messingrør med tre knapper, men virkelig­ heden er meget mere indviklet.

Saxofonen er et ret ungt instrument, som blev opfundet af en gal belgier i 1840. Gang på gang er saxofonen blevet udråbt som det mest sexede instrument.

“I have this thing about saxophone players, especially tenor sax... I don’t know what it is, they just curdle me. All they have to do is play eight bars of ’Come to Me, My Melancholy Baby’ and my spine turns to custard. I get goose pimply all over and I come to ’em... every time...”
—Marilyn Monroe (i ”Some Like it Hot”)

En dreng kom hjem til sin far efter sin første times tubaundervisning.
- Hvordan gik det, spurgte faren.
- Det gik godt, svarede drengen.
- Jeg lærte at spille et C
Ugen efter fik drengen undervisning igen.
- Hvordan gik det, spurgte faren.
- Jeg lærte at spille et G
Ugen efter kom drengen sent hjem.
- Hvor pokker har du været? spurgte faren.
- Jeg spillede mit første job, svarede drengen begejstret.

Klarinetten er som regel lavet af træ, hvilket nok er det dummeste materiale, man kan finde på at bruge til et instrument, som skal fyldes med spyt. Til gengæld er klangen varm og luftig, og de fleste klarinettister synes selv, at de er orkestrets vigtigste musikere.

Dette forvoksede jagthorn har så mange rør (fire meter, krøllet sammen) at det får den mest hærdede VVS’er til at besvime. Hornister er ofte kloge ledertyper. Det skyldes nok alle de bøger, de har tid til at læse, mens resten af orkestret spiller. Hvis du er til episk heltemusik med en blød, nougat­agtig klang, så er waldhornet et rigtig godt sted at begynde.

Det siges, at orkestret blev ved med at spille, da Titanic sank. De havde nemlig allerede en redningsbåd i deres kontrabas. Kontrabassen er den dybeste af strygerne, og selvom den ser sej ud, har den sine logistiske udfordringer. Der er altid mangel på basser, og så snart man kan få en fornuftig tone ud af sit instrument, bliver man ombejlet af diverse orkestre.

Er du til guld og ’bling’? Kan du lave en tone ved at puste over en flaske? Så er tværfløjten måske noget for dig. Fløjtenister er håbløst forelskede i deres instrumenter, og betragter dem som deres et-­og-­alt. Derfor er det ikke ualmindeligt at se hele orkestrets fløjtesektion bryde sammen, hvis en af dem kommer til at banke sit instrument ind i nodestativet.

Celloen er ikke bare en violin i overstørrelse: Celloen er strygernes ubestridte helt, fordi den klinger som en tenor.
Celloen har altså en maskulin stemme, hvori­ mod violinen er en mere feminin sopran. Når celloen gør sin entré i Dvořáks Cello Concerto indtager den straks rollen som den store fortæller.

Måske er det forståeligt, at violinen fik ry for at være djævelens instrument, hvis man tænker på, at lyden skabes ved at stryge et dyrs tarme med et andet dyrs hår. Bratschen er den bitre storebror og er 4 til 6 cm længere end violinen. Dette giver en dy­bere, mere dæmpet og blødere klang. Mozart foretrak at spille bratsch og sad ofte midt i orkestret og dirigerede.