Fokus på harpen

Orkesterfestivalen vælger hvert år et af de mere sjældne instrumenter i symfoniorkestret og giver det en hel bunke kærlighed og opmærksomhed. I år har vi valgt at zoome ind på harpen.

I Lille sal møder du Mette Nielsen og Helen Davis. De har været med til at samle OrkesterFestivalens harpe-orkester og vil både stå for at gennemføre harpeorkestrets allerførste fælles prøve samt sikre, at alle der har lyst, får mulighed for at spille lidt for jer!

Kom ned i Lille sal og overvær prøverne med det store harpeorkester, lyt med når de mindre harpeensembler spiller – og kom sidste på dagen, hvor alle harperne bliver samlet til den endelige HARPEKONCERT

Mette Nielsen

Mette Nielsen er ansat i Aalborg Symfoniorkester, og har været med i Århus Sinfonietta siden 1990 og har derfor spillet meget ny kompositionsmusik. Mette elsker at spille alle former for kammermusik. Mette underviser også både på den stor og lille harpe.

”Jeg elsker musik og bliver altid meget indfanget af den gode melodi. Den kan så komme fra en opera eller en symfoni, men lige så nemt være en sang af Sting eller Martin Brygmann.”

Helen Davies

Helen Davis studerede harpe i sit hjemland Wales. Hendes professionelle liv har betydet rejser over hele verden.

Hun bor nu i København, og hendes kunstneriske arbejdsfelt er nutidens musik og folkemusik.

Desuden forsker hun i historisk harpemusik i Skandinavien.

OM OS

 

På Orkesterfestivalen kan man opleve symfoniorkestre, kor, kammerensembler, solister og bigbands på alle niveauer. Man kan også prøve instrumenter og lade sig friste af musikskolernes tilbud om at komme i gang med musikken.

KONTAKT

 

Farvergade 27A, 2. sal
DK-1463 København K
+45 3613 3535

Festivalleder: Maja Joss-Børch

CVR: 2925 0510

FØLG OS